.nu

Skolearbejde og essays fra gymnasiet
Søg skolearbejde

Elskede Marlene

Emne: Svensk
| Mere

- Kom nu, sagde han, vi går ud lidt. Marlene var fuldstændig fanget på. De gik ud på balkonen, det var spinning i hendes hoved. Stoffe kærtegnede hendes kind.
-? Jeg synes så pokkers meget om dig Marlene, du ved det, hviskede han.
- Du er fuld, sagde hun roligt.
- FULL?! Tro ikke på mig? Du er speciel, du gør mig til at smile, du gør mig lyst til at gå i skole i morgen.
Han lænede sig frem og hans læber rørte hendes. Marlene troede, hun ville knække. Hun lagde armene om hans hals og hans tunge rørte hendes. Hun ville bare stå der for evigt. Nogen kaldet indefra Stoffe
- Jeg vil være tilbage snart. Afsted ikke. Okay?
- Jeg venter lige her.
Stoffe gik ind i lejligheden og Marlene følte fortærende svimmel, havde hun tordnende hovedpine og hun følte, at hun kunne have tøvet de sidste vinglas. Hun greb rækværket bag ham, eller rækværk hun troede var der. Alt gik i en anden, alt gik sort.
Hun åbnede sine grønne øjne på hospitalet en uge bagefter. Værelset var rolig og ingen var der. Hun vidste ikke, om hun var i live eller ej, hun ikke huske noget. Ved siden af ​​hende progestogen Brund et træbord med tusetals blomster på, i alle farver. Der var kort fra forskellige venner, og fra familien. Hun åbnede et kort med et stort rødt hjerte på. "Elskede Marlene. Du må ikke forlade mig nu. Undskyld jeg forlod dig på balkonen derude, alt er min skyld. Hvis du vågner op igen, bør du vide, at du er alt jeg tænker. Du er alt for mig. Jeg elsker dig. Altid din. / Stoffe "Nu kommer billederne tilbage, hun husker, da hun stod på balkonen Stoffe, husker hun, at John råbte til Stoffe, og hun faldt. Hun begyndte at græde. Tårerne løb ned ad hendes kinder. En var helt opsvulmet. Hun havde drop i armen, og gips på den ene fod. Hun havde sin arm på en pude, og hun havde sandsynligvis brækket håndled, hun forsøgte at flytte hans hånd, men det var i frygtelige smerter. Derefter overvågede sin mor gennem vinduet på døren, så hun gik tilbage. Så hun snappede op døren.
- Jeg kan ikke sige, at du blev vækket!
- Du må ikke råbe så mor, jeg har været meget smertefuldt i hovedet.
- Little gamle dame, hvordan er du? Åh, vi troede du ville ikke vågne op igen.
Så en sygeplejerske kom ind, hun ville presse overalt, så kom resten af ​​familien ind. Og det blev jäteskönt at se Minette igen, min elskede lillesøster. Jeg var nødt til at forblive på hospitalet for yderligere indhold en uge. Håndleddet blev ikke brudt, men kun signifikant forstuvet. Hun havde en grim hals skade. Og en hjernerystelse, der var helt utroligt, at det lykkedes hende. Hun ville komme tilbage om tre uger og operativsystemet hovedet. Hun kunne ikke huske hvilken del, men der var noget mærkeligt i alle tilfælde. Da mandag kom hentet hendes mor hende med bilen. Hun hjalp Marlene ned til slutningen. Hun gik på krykker og en stor plet på den højre side af panden. Nu er hun ville bare gå tilbage til skolen.
- Er du sikker på jeg ikke være med?
- Ja mor, det er okay. Jeg vil være fint.
- Jeg ringer, når du kan få mig? Okay?
- Ja skat, vil det være godt. Glem aldrig, at jeg elsker dig.
- Knus Mor, jeg elsker dig också.Hon tog tre vejrtrækninger, før hun bankede på beige dør. det var Jossan åbnet. Hun kiggede på Marlene, så hun begyndte at græde. Hun kastede sig i Marlene, som var ved at miste balancen på krykker, hun var nødt til at stole på.
- Du lever. BOY til dig Marlene. Jeg troede itne du ville komme tilbage mere. Det var i hvert fald, hvad lægerne sagde.
- Jeg vil være fint. Tak for blomsterne, ved den måde, de var jättefina. Er Stoffe her?
- Nej, du sidder med Carro i biblioteket.
- Carro?
- Ja, vi gør gruppearbejde på SO.
- Okay, men sundheden for de andre, at jeg opfylder Stoffe første, jeg vil komme tilbage senere.
- Ja, jeg vil. Vil du ikke have mig til at komme?
- Nej, det er ikke nødvendigt. Jeg vil være fint med mig selv.
Hun sprunget væk mod biblioteket, det eneste hun tænkte på var Stoffe. Og da hun så sin blonde kallufs sofaen, hvor hun var glad igen. Hun bankede på vinduet og mødte Stoffes blik. Han bare gabte, derefter greb han soffryggen og kastede sig over sofaen PCH styrtede ud af døren. Han standsede et par meter væk fra hende. Han så på hende med sine brune rådyr øjne. Han rakte sine arme for hende. Hun lænede sig mod hans varme omfavnelse. Det havde samlet de mennesker omkring dem nu. Tårerne løb på både Stoffe og Marlene nu.
- Nu ved du alligevel ved jeg, hvad sorg er, BOY. Jeg har aldrig været så trist.
- Undskyld, men jeg var svimmel, og jeg vidste ikke, at der ikke var nogen gelænder. Jeg vidste intet, da jeg faldt.
- Men jeg følte nok smerte, når du var dernede. Jeg troede aldrig jeg ville få fat i dig igen. Men nu vil jeg lade dig aldrig.
- Jeg vil ikke forlade dig heller. Men du kan berolige dig selv lidt, jeg klemt?
- Haha, oh sorry.
- Skal vi gå til indkøbscenter? Jeg ønsker at hænge ud en smule.
- Ja, jeg vil bare slutte med Carro. Vi slutter stadig nu.
Han gik gennem døren igen.
- Stoffe!
- Ja?
- Jeg elsker dig.
- Jeg elsker også dig Looker.
Derefter gik de hånd i hånd mod mall. Hun vidste, hvordan blodet flød gennem hende. Hun ville aldrig rødvin glas mere. Hun troede på alligevel. Nu ønskede hun, at øjeblik aldrig ville ende. Hun ønskede at være Stoffes evigt.
- Stoffe, du er min for evigt?
- Ja Marlene. Forever.

| Mere
Rate Beloved Marlene


Relaterede skoleprojekter
Det følgende er skolearbejde for handler Loved Marlene eller på nogen måde relateret til Loved Marlene.

Kommentar Beloved Marlene

« | »